søndag den 10. maj 2015

BioGaia: Oppe i femte gear!!.

Hvilken fantastisk dag torsdag den 7 maj var for os BioGaia aktionærer.
Det var dagen jeg havde ventet på siden, jeg købte mine første BioGaia
aktier tilbage i nov. 2003. En dag hvor BioGaia for alvor viste sit store
potentiale. Et potentiale der stadigvæk findes i firmaet selvom kursen nu
er steget pænt de seneste dage. Som I kan læse på min blog, har jeg siden
2006 og frem til 2012 haft et kurs mål på 300 kr. Dette kurs mål bakker
Danske Bank nu op med et nyt kurs mål 325 kr. (12 mrd) og Carnegie med et
nyt kurs mål på 300 kr. (?? mrd). Som I også kan læse, har jeg i 2012
opdateret mit langsigtet kurs mål til 500 kr. Dette kræver en omsætning på
1000 mio. mod en forventet omsætning i 2015 på 500 mio. Men det er jo
hverken i 2016 eller 2017 BioGaia runder 1000 mio., men måske først i
2019-2020. Så man skal have de langsigtet briller på, hvis man som mig
tror på at BioGaia kan runde de 1000 mio.
Imens kan vi jo så glæde os over at BioGaia hvert år udbetaler et fint udbytte.

Jeg er med på at resultatet i Q1, og nok også resten af 2015 er påvirket af en meget
positiv valutaudvikling efter en svag svensk krone. Det kommer
selvfølgelig til at påvirke BioGaia negativt, når den svenske krone igen
bliver stærkere. Men det ændre ikke på BioGaias indtjeningsmuligheder på
langsigt. Hvor hurtigt vi runder de 1000 mio., ved jeg som sagt ikke.
Det kommer helt an på hvor hurtigt BioGaia og deres partnere få gang i
salget af BioGaia Prodentis. BioGaia Prodentis bliver kun solgt i 22-23
lande så der skal gang i partnerskaberne det kommende år. BioGaias
dråberne skal selvfølgelig fortsætte væksten, og med tanke på at lande
som USA, Canada, Japan, Kina, UK og Indien kun har et lille salg eller
intet overhovedet. Er der god mulighed for fortsat vækst for BioGaias
dråber.

Som jeg læser Q1 rapporten og hørte vd Peter Rothschilds præsentation. Så
kører BioGaia nu i femte gear, og BioGaia vil nu investerer endnu mere i
både forskning, salg og marketing. Salget af BioGaias dråber er på all
time high, og Brasilien ser ud til at blive et nyt top 3 land. BioGaia
Prodentis som er min store stjerne i BioGaia solgte for omkring 6-8 mio. i
Q1, har efter min mening et kæmpe stort potentiale. Samarbejdet med
Nestlé fortsætter også, og Nestlé seneste lancering med BioGaias Reuteri
er dette: https://www.youtube.com/watch?v=HqCE6pd_VJs .
NIDO produktet henvender sig til børn mellem 1-6 år.

Interessant bliver det er se hvilken nye produktformuleringer BioGaia
kommer med sidst i år, eller i starten af 2016.

Omsætningen for 2015 lander omkring de 500 mio. og resultat efter skat på
140 mio. hvilket giver et P/E på 33,5 med dagens kurs på 268. Det kan man
synes er dyrt, men kender man til potentialet i BioGaias produkter og
markeder. Så er det en billig pris at komme ind på. Men dette er jo blot
min mening, og husk nu er dan din egen mening. Før du evt køber eller sælger aktier generelt.

Konklusionen må være at BioGaia har gang i noget rigtigt spændende.
Probiotika markedet vokser med 8-10% om året. Forretningsmodellen viser
styrke og har aldrig været stærkere. Med andre ord... We got a winner!.